Transporter
Vi plejer at sige, at vi kører med alt hvad der kan tippes af. Dog har vi også nogle spidskompetencer, som vi har specialiseret os inden for.
Virksomheden erhvervede sig i 2008 affaldstilladelse i Tyskland. Denne tilladelse giver os som en af få danske virksomheder, lov til at køre alle former for affald i og igennem Tyskland. Firmaet er også registreret som affaldstransportør i Danmark og Holland. Disse registreringer/tilladelser kvalificerer os til at transportere affald på vore hoved markeder, som er Tyskland og Beneluxlandene.
Vi råder over containere i alle størrelser og styrker. Mange transporter kan dog også udføres med trailere, og her råder firmaet både over volumentrailere samt ståltrailere til de hårdere materialer.
Ud over disse affaldstransporter, som må siges at være vores stærkeste kort, udfører vi også mere traditionelle bulktransporter, som kørsel med sand, sten, grus og foderstoffer. Især i høsttiden, er en stor del af vores materiel bundet op på transporter af korn fra mark til foderstofforretninger. Dette foregår både ved kranlæsning samt ved at stille containere ud.
Selv om en stor del af virksomhedens aktiviteter relaterer sig til det internationale marked, glemmer vi heller ikke vores tilknytning til lokalområdet.
Vi tilbyder også granitskærver, sand, sten og grus. Dette kan afhentes på vores plads, eller vi kan levere direkte ud, kontakt os blot for et tilbud.